Mads Pedersen forsvarede fredag sin grønne trøje i Tour de France. Men han gjorde det på trods af sit eget holds placering og ikke på grund af den.
Da det afgørende udbrud på 13. etape blev etableret, sad 37 ryttere foran. Blandt dem var Jasper Philipsen, som inden etapen kun var 46 point efter Mads Pedersen. Der var derimod ikke en eneste Lidl-Trek-rytter med.
Det var en alvorlig taktisk fejlvurdering, som tvang den grønne trøje til selv at bruge enorme kræfter på at rette op på holdets fejl.
Holdet opdagede Philipsen for sent
Efter etapen forklarede Mads Pedersen, hvad der var sket. Lidl-Trek så den store gruppe køre væk, men vurderede tilsyneladende, at ingen af hans konkurrenter i pointkonkurrencen var med. Derfor accepterede holdet i første omgang situationen.
Først da sportsdirektøren over radioen meddelte, at Philipsen sad i frontgruppen, begyndte alarmklokkerne at ringe. På det tidspunkt var hullet allerede etableret.
Mads Pedersen fortalte, at han og holdet derefter kørte med fuld kraft i omkring halvanden time for at komme tilbage. Først trak Lidl-Trek i feltet. Da holdets ryttere ikke længere kunne reducere afstanden, angreb Pedersen selv og kom med i en ny forfølgergruppe sammen med blandt andre Biniam Girmay.
Det var derfor ikke sådan, at Lidl-Trek slet ikke arbejdede. Holdet forsøgte at reparere skaden. Problemet var, at arbejdet begyndte for sent, og at Mads Pedersen selv måtte udføre en alt for stor del af det.
Livebillederne viste ham med åben mund og hovedet bevægende fra side til side, mens han pressede forfølgergruppen fremad. På et tidspunkt var gruppen cirka 45 sekunder efter udbruddet, og det så tvivlsomt ud, om de overhovedet ville nå frem inden pointspurten.
En klar taktisk brøler
I et normalt udbrud kan et hold ikke dække samtlige angreb. Men dette var ikke et normalt udbrud. Det bestod af 37 ryttere og indeholdt både Philipsen, flere af hans Alpecin-hjælpere og Tom Pidcock, som samtidig truede Lidl-Treks placeringer i klassementet.
Når man fører kampen om den grønne trøje, må den nærmeste konkurrent ikke få lov til at køre med i en så stor gruppe uden mindst én Lidl-Trek-rytter på hjul. Det er netop den slags bevægelse, som holdet burde have været forberedt på.
Mads Pedersen havde allerede selv angrebet flere gange i den hektiske indledning. Man kan derfor ikke kritisere ham for at have siddet passivt. Det var holdets opgave at holde øje med Philipsen og Girmay, så kaptajnen ikke konstant skulle reagere personligt på alle bevægelser.
Eurosport beskrev ligefrem Lidl-Trek som et sovende hold i begyndelsen af etapen. Den formulering er hård, men ikke helt urimelig. Først overså holdet Philipsen. Derefter manglede det ryttere til at lukke hullet. Til sidst måtte Pedersen selv angribe for at redde situationen.
Pedersen reddede det meste
Det lykkedes til sidst Pedersens forfølgergruppe at nå fronten. Udbruddet voksede dermed til hele 58 ryttere, og danskeren kunne deltage i den indlagte spurt.
Her havde Philipsen stadig en fordel. Edward Planckaert leverede et regulært leadout for belgieren, mens Pedersen igen måtte finde vej på egen hånd. Philipsen vandt spurten og fik 25 point, mens Pedersen blev nummer to og tog 20. Girmay blev nummer tre med 16 point.
Efter etapen førte Pedersen fortsat pointkonkurrencen med 377 point foran Philipsen med 336 og Girmay med 333. Trods den kaotiske dag mistede han altså kun fem point til Philipsen og øgede samtidig sit forspring til Girmay.
Det var en imponerende redningsaktion, men det var også en redningsaktion, som aldrig burde have været nødvendig.
Hvor var hjælpen i spurterne?
Dagens problemer var ikke en enlig episode.
På 11. etape sad Pedersen godt placeret med omkring to kilometer tilbage, men da de egentlige sprintertog kom frem, var han alene. Decathlon havde flere ryttere omkring Olav Kooij, og Alpecin organiserede sig foran Philipsen.
Pedersen blev skubbet baglæns, fanget i det, rytterne kalder vaskemaskinen, og sluttede som nummer 11. Han sagde bagefter direkte, at det ikke var godt nok.
På 12. etape var situationen lidt anderledes. Lidl-Trek havde faktisk masser af ryttere i arbejde, men holdet valgte en offensiv taktik frem for et traditionelt leadout.
Quinn Simmons, Mathias Vacek, Derek Gee-West, Mattias Skjelmose og Pedersen selv angreb på skift gennem de sidste cirka 35 kilometer for at trætte de rene sprintere og ødelægge deres tog.
Sportsdirektør Kim Andersen forklarede, at Lidl-Trek ikke mente, at Pedersen kunne slå de hurtigste mænd i en almindelig massespurt. Derfor ville holdet gå amok og forsøge at skabe et mere kaotisk løb.
Planen lykkedes med at skabe uro, men ikke med at forhindre massespurten. Pedersen endte som nummer ni og havde naturligvis ikke længere et friskt tog omkring sig, fordi hjælperne var blevet brugt til angrebene.
Der er altså en vigtig forskel: På 11. etape forsvandt hjælperne i finalen. På 12. etape blev de bevidst brugt offensivt. På 13. etape missede holdet den afgørende bevægelse og måtte derefter lade Pedersen være en central del af jagten.
Et hold med for mange parallelle projekter
En del af forklaringen findes i Lidl-Treks Tour-hold. Det er ikke bygget som et klassisk sprinterhold med fire eller fem specialiserede leadout-ryttere.
Holdet har samtidig Juan Ayuso og Mattias Skjelmose placeret højt i klassementet, mens Mads Pedersen jagter den grønne trøje. Derek Gee-West og Carlos Verona skal blandt andet hjælpe i bjergene, mens Simmons og Vacek både er værdifulde for Pedersen, kan køre i udbrud og har egne muligheder.
Det er et ekstremt stærkt hold, men også et hold med mange interesser. I praksis er det næsten tre mindre hold samlet i ét: et klassementshold omkring Ayuso, et ekstra klassementsprojekt omkring Skjelmose og et pointprojekt omkring Pedersen.
Det kan fungere fremragende. På 4. etape kom Pedersen, Vacek og Simmons alle med i udbruddet. De to hjælpere kontrollerede finalen perfekt, hvorefter Pedersen vandt etapen foran Simmons. Det var kollektiv cykling på allerhøjeste niveau.
Men de seneste etaper har vist bagsiden. Når ressourcerne skal fordeles mellem klassement, etapesejre, udbrud og den grønne trøje, risikerer Pedersen at stå alene i netop de situationer, hvor en pointkonkurrence vindes eller tabes.
Den grønne trøje skal være førsteprioritet
Mads Pedersen har nu en føring på 41 point til Philipsen. Han er stadig favorit til at vinde den grønne trøje, fordi de kommende etaper generelt passer bedre til hans alsidighed end til de tungere, rene sprintere.
Men føringen må ikke gøre Lidl-Trek afslappet.
Holdet bør udpege mindst to ryttere, hvis primære opgave er at følge Pedersen og hans nærmeste konkurrenter i alle relevante situationer. Den ene kan bruges tidligt til at kontrollere udbrud. Den anden skal gemmes til placering eller leadout.
Det behøver ikke være et langt, klassisk sprintertog, men Pedersen må ikke igen sidde alene, mens Philipsen har både ryttere foran sig og hjælpere omkring sig.
Fredagens etape blev i sidste ende en succesfuld omgang skadesbegrænsning. Men den fortalte også noget bekymrende: Lidl-Trek har Tourens stærkeste og mest alsidige sprinter, men holdet tvinger ham for ofte til både at være kaptajn, hjælperytter, udbrudsspecialist og sit eget leadout.
Den grønne trøje sidder stadig på Mads Pedersen. Det skyldes først og fremmest, at han selv var stærk nok til at rette op på holdets taktiske brøler.
